Da vejret nu begynder at arte sig noget vinterligt – til stor glæde for vore børn – vil jeg benytte lejligheden til at minde om udfoldelsesmulighederne i Erbeskopf. Erbeskopf ligger i Tyskland en lille times kørsel fra Luxembourg. Vejbeskrivelse. Nedenfor ses oversigten over området (klik på det for at se en større udgave):
Der er gode muligheder for gåture og kælketure i området. Kælkebanen er kanon! Endvidere er der en lille skiløjpe. Der forefindes ligeledes en restaurant på stedet, men den er navnlig i weekenden overfyldt, så en medbragt madpakke er at anbefale. Åbningstider er man-tors kl. 11-21, fre kl. 11-24 og lør-søn kl. 10-21. Skiudstyr kan lejes på stedet.
Skulle man ønske at tjekke vejrforholdene inden afgang, kan det ske på tlf. +49 6504 316 eller +49 6504 716 eller alternativt på deres internetside.
Vi har selv overvejet at tage til Erbeskopf den 2. januar med afgang kl. 10.00, således at vi ankommer kl. 11.00.

[...] Posted by Jess on 16 Dec 2006 at 09:59 pm | Tagged as: Sport Flere af jer har måske allerede tyvstartet skisæsonen med et weekendvisit i Alperne. Indtil videre er der dog vist ikke meget sne. Et tidligere indlæg her på Stjerneklassen omhandler Erbeskopf, men der er der i hvert fald ikke noget sne i øjeblikket! Den nærmeste omegn byder imidlertid på et alternativ, når vejret ikke arter sig: Snowhall i Amnéville. Der er tale om en indendørs skiløjpe på 500 m og 40 m bred med muligheder for såvel skiløbere som snowboardere. De udbyder skiskole i juleferien. Det kunne være interessant som opvarmning til vinterferien (hvis man skal på skiferie). Alt kan lejes på stedet inkl. skitøj. Der er omklædningsrum på stedet, men ingen brusekabiner. [...]