dec 122009
 

Kære forældre

Så er der tid til en lille hilsen her fra Zinal igen.

I går havde vi et “hårdt”, men godt program hele dagen. Da vi stod op, kunne vi se ud på en fantastisk flot blå himmel, strålende sol og flotte bjergtoppe. Dette vejr nød vi lidt senere oppe på pisterne. Det var igen en fantastisk skidag, og da vi senere mødtes alle 31 for at evaluere dagens skioplevelse, var der nu endnu større smil på læben…: “Nu har jeg lært at bremse…”, “Jeg faldt kun tre gange…”, “Vi stod lidt off-piste med vores skilærer…”, “Den der tallerkenlift er godt nok træls…” osv.

Efter frokost tog vi til Grimentz, som er en rigtig hyggelig gammel by (se fotos senere;o)). Vi gik rundt i byen et par timer, fik en kop varm kakao og sidst, men ikke mindst fik børnene lov til at bruge lidt lommepenge.

Om aftenen var der CaZinal (“Casino”) arrangeret af monitørerne. Børnene gik meget op i det, og der blev diskuteret højlydt, hvor meget der skulle “satses” i de forskellige boder.

Vi fik også besøg af skolernes ledelser samt Forældreforeningen i aftes. Vi havde forberedt børnene på, at Rebekkas far og Kristians far ville komme, men ikke “som forældre”. De ville komme på besøg her som repræsentanter for Forældreforeningen.

Det var nogle meget trætte, men glade børn vi puttede kl. ca. 21.30, og mange børn sov i løbet af få minutter.

I dag har vi også været på ski i formiddag. Det har været lettere overskyet, sneet en lille smule og pisterne var lidt mere isede. Det var også første dag for “offentligheden”, så der var lidt flere på pisterne. Det er der nok også i morgen, men så er vi der nok for os selv igen på mandag;o)

Eftermiddagen stod på øvning af Lucia sammen med finnerne og svenskerne samt en dejlig tur i svømmehallen.

Mens vi sender dette, er børnene sammen med monitørerne, for at lave indendørs-aktiviteter.

På genhør næste gang vi har lidt tid til det.

Mange hilsner

Jørgen og Charlotte.

PS: Det med at lægge billeder på nettet tager rigtig lang tid for os (måske også pga. den dårlige netværksforbindelse her). Vi har derfor valgt at tømme kameraets sim-kort over på et usb-stik, som Jørgen og Johannes har med til Luxembourg. De afleverer det til Jess, som vil tage sig kærligt af det 😉
PPS! Der ligger dog allerede et par nye billeder i Galleriet!

  3 Responses to “Nyt fra Zinal den 12.12.2009.”

  1. Super med lidt nyt fra jer! Der meldes om snevejr i Luxembourg i morgen 🙂

  2. Hvor ER I da fantastiske – tusinde tak for dejlig melding og fortsat god sne 🙂

  3. Det er vel nok dejligt at kunne følge med. Det ser dejligt ud. Venter spændt på nye meldinger og fotos.
    Marlene

Skriv et svar