sep 122008
 

Så er det nye skoleår godt i gang, og vi har fået afviklet forældremøderne. Der er valgt nye Festlige Forældre, som uden tvivl vil have nogle gode påfund til arrangementer. Siden her vil som tidligere gerne modtage jeres bidrag i det kommende skoleår; så når der er grund til det :-), er I velkomne til at sende bidrag hjem med Sebastian Philip.
Som noget nyt, skulle det meste af siden nu være på dansk, og layoutet er blevet ændret. Til orientering kan jeg erindre om, at samtlige indlæg, som dette her, kan kommenteres ved at klikke på »Efterlad en kommentar« under indlægget.
Til de jer, hvilket nok er de fleste, som ikke anvender en RSS-læser, kan jeg opfordre jer til at klikke på linket øverst til højre på forsiden under “Abonnement” for at abonnere på opdateringer på siden. Hver gang, der sker noget på siden, f.eks. upload af billeder eller andre interessante ting, vil I i så fald modtage en mail om det og ikke være nødsaget til at surfe forbi her i tide og utide 🙂 Det er I naturligvis velkomne til at gøre.
Den opdaterede klasseliste bliver lagt ind, når jeg får den. Kan I ikke huske kodeordet til den, så skriv til mig.

Skriv et svar